Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgang

Inden barnet starter i vuggestuen, vil vi tilbyde et hjemmebesøg. På dette hjemmebesøg vil lederen og en medarbejder fra stuen komme hjem til jer. Dette besøg skal handle om barnet og barnets vaner, og her vil vi sammen planlægge barnets indkøring i vuggestuen. Dette besøg giver ligeledes mulighed for at vi kan møde barnet og forældrene i trygge og vante rammer. For at I skal føle jer trygge ved at aflevere jeres barn, er det vigtigt, at vi får en god snak omkring de gensidige informationer.

Når jeres barn fylder 3 år, starter man i børnehave i den måned som de fylder år i. Husk at skrive op til børnehave start via pladsanvisningen. Det gør du ved at klikke på dette link, som guider dig videre til Pladsanvisningen. (vi har kun vuggestue hos os). 

I vuggestuen går vi på besøg én gang i kommende børnehave sammen med jeres barn. Vi overlevere sprogtrappen eller anden vigtig viden omkring jeres barn til børnehaven. I skal som forældre også aftale besøg i den nye børnehave inden i starter op. Hvis vi har særlig information til børnehaven opfordrer vi til at vi, sammen med jer, holder et overleveringsmøde med børnehaven.

Vuggestue dreng kigger på æble, som han holder.